RETNINGSLINIER FOR MØNSTRING AF KØDKVÆG
Dyret:
Vaskes, vær især opmærksom på ører, øremærker, under halen, klove og under maven på dyret.
Bær en ren og pæn grime, hvor rebet er i passende længde
Trækkeren/mønsteren:
Trækkeren skal fremstå ren og i racens farver
Katalognummeret medbringes i konkurrencen, så det er tydeligt at se for dommeren
Går på venstre side af dyret
Trækker ”med urets retning” rundt i ringen
Kende dyrets alder (junior/senior)
Specielt for mønstring af ko med kalv:
I miniput/junior konkurrencen: 2 trækkere tilladt (deltager som én enhed)
I senior konkurrencen: 1 trækker tilladt
Samarbejde mellem trækker og dyr
Opmærksom på dommer også når dommeren bevæger sig foran dyret. Vigtigt at være opmærksom på, at dommeren kan se dyret hele tiden
Opmærksomhed til andre mønstrere. Det er positivt at hjælpe – hav øjenkontakt til trækkeren foran, før du hjælper
Ingen snak med publikum eller andre deltagere. Ingen brug af mobiltelefon
Ved bevægelse i ringen: Hold afstand til dyret foran (ca. 1,5 m – 2 m, hvis forholdene tillader det)
Ved opstilling på række: Hold afstand til dyrene ved siden af (ca. 0,5 m). Evt. større afstand ved dyr
med lange horn eller tyre
Man skal være i stand til, at få dyret til at gå fremad, såvel som man skal være i stand til at bakke
med dyret (dette gælder dog ikke miniput) på kommando
Overhaling af dyret foran må kun ske med tilladelse fra dommeren
Dyret opstilles med parallel benstilling, passende til dyrets brede
Dyrene skal kunne stå stille på en lige række, når dommeren beder om dette. Der rettes ind efter
den, som går stiller sig op først.
Husk aldrig at slå eller sparke dyret
Showstick er tilladt (ved skift med dyr, bør der gøres opmærksom på, om dyret er vant til showstick
eller ej)
Specielt for senior konkurrencen: Dommeren kan forlange, at der byttes dyr i ringen. Ved opdeling,
hvor der er miniput, junior og senior, kan dommeren bede juniormønstrerne om at bytte dyr.
Under hele konkurrencen er det vigtigt, at du som trækker slapper af/nyder det, og ser ud som om, du har gjort det mange gange før. Vær smilende og oplagt. Prøv evt. at snakke stille med dyret (få dets ører frem) så dyret også ser ud til at være opmærksom på, hvad der sker.
Det er ikke tilladt at deltage både i mønstringskonkurrencen og være dommer i mønstringskonkurrencen på samme skue.